Vis siden i mobilvisning
Golfbox login

Brugernavn:

Adgangskode:

Glemt password?

Tidsbestilling

Lokal vejrudsigt

Detaljeret lokal vejrudsigt: klik her


 

Nyhedsbrev - December 2015 

Print

juleguirlande.jpg

Bestyrelsen vil gerne ønske alle medlemmer en glædelig jul og godt nytår.

 

”Vinter” og banerne

På baggrund af en henvendelse til bestyrelsen på vegne af 24 ”vintergolfere”, har bestyrelsen valgt at svare via medlemsnyt, da vi mener at vores svar er til gavn for alle der vil spille golf i vintersæsonen.

Vores 18 huls bane er lige nu lukket for vintergolf. De store mængder regn, som vi har fået den sidste 1½ måned, har ført til at bestyrelsen, på baggrund af faglig vurdering og i samarbejde med baneudvalget, har valgt at lukke 18 huls banen. 18 huls banen er fortsat lukket og på nuværende tidspunkt ser det ikke ud til, at den åbner i år.

9 huls banen er åben – dog med klare retningslinjer for, hvordan den må bruges. Den er åben, hvis der ikke er rimfrost, frost og sne.

Der må gerne spilles tidligt, så længe der ikke er rimfrost, sne og frost på bane og greens. Problemerne opstår, hvis der i løbet af natten har været rimfrost/frost på banen. Årstiden gør desværre, at det ikke altid er muligt at slå de første slag på 9 huls banen i tidsrummet 08:30 – 09:30. Vi vil derfor opfordre alle spillere til, at I sikrer jer vejrforholdene inden 1. udslag, hvis det ligger før kl.: 10.30.

I de perioder, hvor vejret desværre forhindrer spil på vores baner, har bestyrelsen kommunikeret det til medlemmerne via hjemmesiden og på e-mails gennem Golfbox. Vi forsøger så vidt muligt, at kommunikere hurtigt og tydeligt til alle medlemmer og andre interessenter.

Bestyrelsen og baneudvalg er af den opfattelse, at vi skal spille på vores baner året rundt, forudsat at vejr og forhold er til det.

I skrivende stund er der etableret vintergreens på 18 huls banen, men banen er desværre IKKE til spil på grund af regnvand.

Så snart vejret og forholdene tillader det, så åbnes 18 huls banen igen for en omgang golf. Vi vil løbende orientere jer om dette på hjemmesiden og gennem Golfbox.

Vi vil gerne understrege, at det er os der tager sådanne beslutninger, på baggrund af faglig sparring med vores personale.

Vi kan kort nævne, at

  • Vestfyns Golfklub lige nu spiller på hul 1 – 10 vinterbane. Vestfyn har ingen 9 huls bane til aflastning.
  • I Svendborg er 18 huls banen lukket pt. og deres 9 huls bane er åben alt efter vejrliget.

Vi vil gerne gøre opmærksom på, at vi IKKE diskuterer personaleforhold med medlemmerne.

Vi vil også henstille til, at I som medlemmer ikke henvender jer til personalet med jeres frustrationer og uenigheder f.eks. i forhold til lukninger med mere. Beslutninger som er truffet af bestyrelsen.

Det er bestyrelsens ansvar, at

  • personalet har fået udstukket retningslinjer for banen og skal arbejde ud fra disse.
  • personalet refererer til bestyrelsen og i sidste ende formanden.
  • personalet ikke skal stå til mål for kritik der bunder i personlige ønsker og uenigheder.
  • personalet til enhver tid står til rådighed mht. hjælp og råd.

Bestyrelsen har ansvaret for de beslutninger der tages, og vi står til ansvar for disse – både ved løbende dialog, henvendelser fra medlemmer og ved foreningens ordinære generalforsamling.

 

KLUB 81.

I alt har 74 medlemmer tilsluttet sig KLUB 81 på nuværende tidspunkt. I løbet af december vil alle tilmeldte modtage information mht. KLUB 81 og betaling for deltagelse.

Skulle du have interesse for at være medlem af KLUB 81 skal du henvende dig til mig på henrik.sorensen65@gmail.com

Opgiv dit navn, efternavn og medlemsnummer på mailen

 

Generalforsamling 2016

Det er lidt tidligt at melde datoen ud. Men erfaringer fra sidste forår er, at enkelte var lidt overrasket over, at datoen var fremrykket i forhold til tidligere år. Igen i år er generalforsamlingen fremrykket, primært pga. påsken, som falder tidligt.

Generalforsamlingen foregår onsdag den 2. marts 2016 på Næsbylund Kro. Det betyder, at evt. forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 17. februar 2016.

 

Ny medarbejder i sekretariatet

Lene Mønster er ansat på timebasis til at varetage bogholderi i vores klub.

Lene starter den 1. januar 2016 og vil være til stede efter behov.

 

Medlemstal pr. 16. december 2015

Sammenlignet med december 2014 har vi haft en lille stigning på det samlede medlemstal. Fra 614 i januar 2015 til 650 i december 2015.

Den mest positive ændring er antallet af fuldtidsmedlemskaber. Fra januar 2015 til december 2015 er antallet af fuldtidsmedlemmer steget fra 464 til 471 pr. december 2015. Tallene er korrigeret for de medlemsændringer der er pr. 1. januar 2015.

Jeg vil kalde det en positiv og glædelig udvikling for vores forening.

 

FYNSK ”SUPPORT-El” fra EnergiFyn

Blommenslyst Golfklub af 2014 er tilknyttet EnergiFyns ”FYNSKSUPPORT

På nedenstående link kan I læse mere om dette.

Link: Energifyn.dk/bliv-supporter

 

Vinaftale med Kjær Sommerfeldt

Køb vin gennem klubben og støt med 5 % af indkøbet. Du får selv 10 %.

Der betales direkte ved bestilling!

Link: Vin ved Kjær Sommerfeldt

 

”Hole in One” - 2015

Christian Krause Andersen      Hul 13, 18 huls banen
(Barløseborg)

Henrik Arentsen                     Hul 16, 18 huls banen

Jørgen Rasmussen                 Hul 2, 9 huls banen

Jørgen Eskesen                     Hul 3, 9 huls banen

Bent Lundgren                       Hul 4, 9 huls banen

Morten Ramirez                     Hul 5, 9 huls banen

 

Klubtrøje.

Har du ikke købt en af vores flotte trøjer, så overvej det. De er flotte og behagelige at have på.

Model PUMA med logo

Prisen er 299,- kr. pr. stk.

Ved køb af 2 stk. 500,- kr.

De kan ses, prøves og bestilles i sekretariatet.

Fås også i blå! Og sort

 

Glædelig jul & Godt Nytår.


Blommenslyst Golfklub logo

 

Med venlig hilsen

Henrik Sørensen
Formand

 

"Blommenslyst Golfklub - en del af livet"

Sponsorlinks
På Facebook
Følg os på FacebookFølg os på Facebook
Aktiviteter
18 huls banen:
Se også tidsbestilling i Golfbox


 
Webdesign: aeconsultPowered by Archturus CMS