Vis siden i mobilvisning
Golfbox login

Brugernavn:

Adgangskode:

Glemt password?

Tidsbestilling

Lokal vejrudsigt

Detaljeret lokal vejrudsigt: klik her


 

Medlemsnyt den 30 juni 2017 

Print

Siden sidst

En travl juni måned er netop overstået.

Sommerafslutninger, DGU-Juniorfinale og i denne weekend Trio-Cup. Der er mange aktiviteter, der betyder liv og aktivitet i vores forening.

Desværre blev denne sidste uge i juni også ugen, hvor ubudne gæster valgte at erhverve sig 4 af vores boggys og efterfølgende kører rundt på banen. De tre af dem blev efterladt på hul 18 og den sidste blev fundet ved nedgangen fra hul 5 til 6 med et smadret hjulophæng.

Episoden er anmeldt og vi kan kun håbe på, at det ikke sker igen. Heldigvis havde de ikke ødelagt greens med deres kørsel.

Episoden har ført til, at der nu skærpes mht. åbning og lukning af vores golfklub. I denne lyse periode må man forvente, at der tidligst låses op ved 6 tiden om morgenen og efterfølgende låses der af senest kl.: 22:30. Disse tidspunkter vil følge forandringerne i dagenes lyse timer og der vil løbende blive meldt ud med hensyn til ændringer.

Vi vil derfor opfordre alle til, at være opmærksom på dette i forhold til afhentning og aflevering af golfudstyr.

Bestyrelsen søgte et medlem, som ville hjælpe os med hjemmesiden. Ingmar Svendsen har meldt sig og er nu i fuld gang med, at få lært systemet og vi håber på, at han er klar til opgaven i august.

Bestyrelsen holder sommerferie og ønsker alle medlemmer og personale en rigtig god og velfortjent sommer. Næste bestyrelsesmøde er den 14. august 2017

 

Hønsehuset

Som aftalt på generalforsamlingen har der nu været dialogmøde mellem bestyrelsesrepræsentanter og repræsentanter for forslagsstillerne med hensyn til indtagelse af egen mad i Hønsehuset.

Dette dialogmøde affødte en række spørgsmål, tanker og ideer, som tages med til bestyrelsesmøde for yderligere drøftelse.

Det er nok ikke gået helt ubemærket hen, at vores øl og vand automat ofte har været defekt. Nu ser det ud til, at Albani også har registreret dette og det forventes, at der indenfor kort tid vil blive opstillet en ny. Den nye vil også være tilsluttet dankort og mobilepay betaling.

 

Venne-match

Den årlige venne-match havde stor tilslutning med 78 deltagere. Vejret var perfekt og stemningen fejlede ikke noget efterfølgende i Hønsehuset. I alt gik 5 venner hjem med hver et prøvemedlemsskab som præmie. Vi kan nu kun håbe, at golfen bliver deres interesse i vores klub.

Stor tak til begynderudvalget for deres indsats på denne dag.

Vennematch-2017.jpg

 

Puslinge

Puslinge havde en hyggelig afslutning med spil og hygge. Det ser ud til, at antallet af disse kommende golfspillere støt og roligt stiger.

Puslinge-afslutning-juni2017.jpg

 

Par-match

Den årlige par-match blev en kæmpe succes. I alt deltog 94 personer. Det er utrolig dejligt, at opleve den opbakning som vises overfor de arrangementer som vores turneringsudvalg er ansvarlige for.

 

Regionsgolf

Super Veteran er gået videre fra puljespillet. Stort tillykke.

Regionsgolf-SuperVeteraner-Puljevindere.jpg

 

”Pay and Play” vinder

Dette halvårs vinder af vores udtrækningskonkurrence for ”Pay and Play” spillere blev Martin Kämpfner. Martin får sit gavekort lørdag og der vil efterfølgende blive lagt billede op af vinderen på vores facebook

 

Hønsehuset og arrangementer

Rigtig mange har booket på nuværende tidspunkt. Husk, at booke hønsehuset til jeres arrangementer. I kan se den aktuelle oversigt på hjemmesiden:
Booking af Hønsehuset 2017

 

“Medlemsbanken”

Medlemsbanken søger frivillige. Der er mange arrangementer i Hønsehuset, hvor der trækkes på de frivillige i medlemsbanken.

Som tiden går forlader nogle medlemsbanken og vi står nu og mangler nogle frivillige, der en gang imellem kan hjælpe med servering, oprydning og afrydning/rengøring i forbindelse med arrangementer i Hønsehuset

Har du lyst til at bidrage med frivilligt arbejde en til to gange pr. sæson, så henvend dig til Henrik Sørensen på henrik.sorensen65@gmail.com

 

”Hole in One” - 2017

HoleInOne3.jpg

  2. juni Ulla Elmelund
Svendborg Golfklub
Hul 16 18 huls banen
  27. maj:

Lisbeth Nielsen   

Hul 4  9 huls banen

 

Golftur (Efteråret) til Sintra Golf Resort i Portugal

Du kan læse mere om dette på følgende link: http://www.blommenslyst-golf.dk/index.phtml?sek_id=253

Spørgsmål og tilmelding til andrew@profibermail.dk

 

FYNSK ”SUPPORT-El” fra EnergiFyn

Blommenslyst Golfklub af 2014 er tilknyttet EnergiFyns ”FYNSKSUPPORT”

I 2016 modtog klubben ca. 7300,- kr. gennem dette tiltag.

På nedenstående link kan I læse mere om dette.

Link: FYNSKSUPPORT

 

Facebook

Blommenslyst Golfklub har sin egen Facebook side. Gå ind og ”like” siden og bliv en del af den. Der er nu 277 medlemmer. Facebook er siden, hvor vi kan dele vores sjove oplevelser og billeder med hinanden fra golfsporten.
Direkte link til Facebook-siden: https://www.facebook.com/groups/BlommenslystGolfklub/

 

Blommenslyst Golfklub logo

Med venlig hilsen

Henrik Sørensen
Formand

"Blommenslyst Golfklub - en del af livet"

Vigtige meddelelser

18-hulsbanen er lukket pga. vejret

9-hulsbanen er fortsat åben, men ved frost og rimfrost skal der spilles til "pind sat ved fiktivt hul".

God tur

Bestyr ...læs mere

Sponsorlinks
På Facebook
Følg os på FacebookFølg os på Facebook
Aktiviteter
18 huls banen:
Se også tidsbestilling i Golfbox


21/03-2018 19:00
Generalforsamling
Næsbylund Kro, Bogensevej 105,...

 
Webdesign: aeconsultPowered by Archturus CMS