Hjælp til login på Golfbox og til tidsbestilling |
|  |
Generelt
Golfbox login fra egen PC
Login på Touchskærm
Tidsbestilling
Vejledning til selvregistrering af scorekort
Hvad er golf.dk
Brugernavn:
Dit brugernavn på Golfbox er "Klubnummer bindestreg medlemsnummer"
Eksempel 110-141
Blommenslyst Golfklub har nummer 110.
Adgangskode:
Din adgangskode på Golfbox er din fødselsdato på formen ddmmåå
Eksempel: født 5. juni 1956: 050656
Når du er logget ind, kan du ændre din adgangskode, hvis du ønsker.
Hvis din adgangskode ikke virker, så prøv funktionen "Glemt password".
Glemt adgangskode:
Hvis du har glemt adgangskoden til Golfbox, f.eks. efter at du selv har ændret den, kan du få den tilsendt via e-mail.
Brug funktionen "Glemt password". Du kan klikke her: "Glemt password",
eller i "Golfbox login" feltet til venstre her på siden, eller på www.golf.dk.
Angiv din e-mail adresse (den e-mail adresse du har oplyst til klubben), så vil du straks få tilsendt adgangskoden.
Hvis det ikke er muligt at få tilsendt adgangskoden på denne måde, skal du henvende dig til sekretariatet, så vil de hjælpe dig.
Hvor logger jeg IND på Golfbox
I "Golfbox login" feltet til venstre her på siden
eller
På www.golf.dk i boksen "Golfbox Medlemslogin". Marker feltet "Gå til Golfbox"
Første login
Første gang du logger ind bliver du bedt om at godkende golf.dk's forretningsbetingelser. Det væsentlige er, at du giver tilladelse til, at golf.dk må anvende dine personlige oplysninger herunder dit handicap og dit medlemsnummer fra Dansk Golfunions database (DGUbasen).
Hvis du vil fortsætte med at benytte Golfbox herunder at kunne foretage tidsbestilling og online tilmelding til turneringer, er du nødt til at godkende forretningsbetingelserne. Til gengæld vil golf.dk behandle oplysningerne fortroligt og ikke videregive disse til andre uden dit samtykke.
(Dette skulle dog være ændret nu, så man kun skal godkende forretningsbetingelserne, hvis man ønsker at bruge visse funktioner f.eks. Auktion. Dvs. hvis du har klikket af i feltet "Gå til Golfbox", vil du ikke blive bedt om at godkende forretningsbetingelser)
Hvordan logger jeg UD af Golfbox
På www.golfbox.dk: Klik på menupunktet "Logoff" eller på knappen "LOG AF" i venstre side.
Og
På www.golf.dk: Klik på "Log ud".
Hvorfor er det vigtigt at logge ud af både Golfbox.dk og af Golf.dk
Fordi ellers kan en anden bruger anvende dit login!
Hvis du bare lukker browservinduet, bliver dine login oplysninger stående og den næste bruger kan bare gå ind på www.golf.dk og klikke på linket "Gå til Golfbox", så er han inde på dit login.
Hvis det kun er dig, der bruger din computer har det måske ikke så stor betydning, men
husk det på en fremmed computer, hvis du f.eks. lige skal checke en tidsbestilling!
Hvordan logger jeg ind på Touchskærmen
Du kan logge ind på touchskærmen med dit Golfbox brugernavn og adgangskode eller med dit DGU kort og pinkode
Login med Golfbox brugernavn og adgangskode
- Klik på Login
- Indtast dit brugernavn (klubnummer-medlemsnummer f.eks. 110-141)
- Indtast din Golfbox adgangskode
Login med DGU kort og pinkode
- Kør dit DGU kort igennem kortlæseren på bordet foran touchskærmen
- Indtast din pinkode
Hvis du har glemt din pinkode, kan du bestille den på Dansk Golfunions hjemmeside: www.danskgolfunion.dk.
Du kan også sende en e-mail til info@dgu.org med dit medlemsnummer og bede om en ny pinkode. I løbet af et par dage vil du modtage en ny pinkode retur på e-mail.
Du kan også henvende dig til sekretariatet, så vil de hjælpe dig.
Tidsbestilling - bestilling af starttid i Golfbox
Du kan bestille starttid via internettet eller via touchskærmen ved greenfeetavlen i klubben.
1. Tidsbestilling via internettet
- Login på Golfbox
- Vælg "Tidsbestilling" i menuen til venstre
- Vælg dato og klik på en tid for at bestille den. Du bliver automatisk selv tilføjet på tiden og kan tilføje yderligere spillere ved at indtaste deres medlemsnummer eller søge på deres navn
- Klik på godkend
Dine bestilte tider kan ses under menupunktet "Tidsbestilling" -> "Mine tider"
2. Tidsbestilling via Touchskærm
- Login på touchskærm
- Vælg bestilling
- Vælg dato og klik på en tid for at bestillen den. Vælg "Søg spiller" for at finde og tilføje flere spillere.
- Klik på godkend
- Logoff
3. Sletning af tid
Du kan slette en bestilt tid ved at gå ind på "Mine tider" og klikke på ikonet "Slet" yderst til højre for den tid du vil slette.
Du kan også finde tiden i oversigten, klikke på tiden og derefter klikke på "Slet" yderst til højre i det vindue, der kommer frem med detaljer om spillerne.
4. Bekræft tid
Inden du starter på din golfrunde bedes du bekræfte starttiden på touchskærmen.
Man skal logge ind på touchskærmen for at bekræfte sin tid.
Bekræftelse kan tidligst ske 2 timer før og senest 10 minutter før starttiden.
Du kan finde flere detaljer om tidsbestilling i Golfboxs egen vejledning, som du kan downloade som pdf dokument her: Golfbox-brugervejledning.pdf
Vejledning til selvregistrering af scorekort
Vi opfordrer til at man selv indtaster scrorekort, enten på egen computer eller på touch skærmen. Scorekortet skal gemmes i 2 måneder, for evt. kontrol.
Vejledning til selvregistrering. Klik her...
Hvad er golf.dk
www.golf.dk er en golfportal, som er åbnet pr. 1. april 2010 og som er et samarbejde mellem Dansk Golfunion og Golfbox
Når du logger ind på Golfbox, logger du også ind på www.golf.dk og for at logge ind på Golbox, skal du først logge ind på www.golf.dk. Hvis du anvender "Golfbox login" boksen her på siden, logger du ind på både www.golf.dk og Golfbox samtidig.
|