20. juni 2018 - 21:33



Medlemsnyt den 5. juni 2016 

Dødsfald

Jeg må desværre meddele, at Jan Sølvest er død i en alder af 68 år. Vi tænker på familie og venner. Æret været hans minde.

 

Siden sidst

Bestyrelsen oplever rigtig mange glade og positive gæster på vores bane. Det er dejligt, at få disse positive reaktioner fra de mange, som kommer og spiller hos os.

Personalet arbejder ihærdigt for at fastholde den gode standard. Lige nu har personalet rygende travlt, da arbejdsmængden faktisk overstiger normeringen på vores bane, det kan medføre at I vil opleve forhold, som vil undre jer, men det skal nok blive udført, men bestyrelsen prioriterer hårdt lige nu.  Banen har 1. prioritet og skal være ”up to date”.

Enkelte medlemmer og gæster spørger til ændringerne på hul 3 og 10. Specielt mht. GPS. Det er indsendt, men er desværre stadig ikke lagt ind på de forskellige GPS-modeller, og hvornår det bliver opdateret er vi uvidende om.

 

Kommunikation

Desværre oplever vi, heldigvis dog få gange, at kommunikationen på banen og i og omkring vores bygninger kan tage en retning, som ikke lyder godt for udenforstående. Bestyrelsen kan kun opfordre til, at vi alle sammen sørger for, at tonen forbliver pæn, når vi kommunikerer med hinanden. Blommenslyst Golfklub af 2014 er baseret på ”Det forpligtigende fællesskab”. Vores forening er afhængig af alle medlemmer.  

Rigtig mange bidrager hver især med støtte og hjælp i dagligdagen. Dette foregår helt frivilligt og med vores forenings ve og vel for øje. Se og ytre jer positivt til hinanden. Vi har ikke ”råd” og plads til at miste den kæmpe støtte de frivillige er i dagligdagen.

 

2 til 1 – pulje projekt:

Næste skridt går i gang indenfor kort tid. I vil opleve, at der bliver malet. Der er lagt en plan for dette. Det starter på gårdspladsen og vil efterfølgende også indbefatte vinduer og døre i Hønsehuset.

Det ender jo helt med, at vi får nogle pæne omgivelser.

Vi mangler stadig den endelige finish mht. murværk og tag. Her er vi afhængige af frivillige hænder og arbejdet afhænger derfor også af de frivilliges tid. Som frivillig skal en sådan opgave også hænge sammen med privatlivet.

I sidste medlemsnyt omtalte jeg bevægelsesretningen mellem hul 3 og hul 4. Dette vil jeg gerne gentage.

Af sikkerhedsmæssige årsager (specielt nu, hvor bladene er på træerne) skal alle benytte vejen langs med HUL 18 inden der drejes til venstre mod hul 4. I kan ikke ses mellem træerne og vi ønsker ikke, at I bliver ramt af udslag fra hul 18.

 

Medlemstal

Vi begyndte 2016 med et lavere medlemstal end vi ønskede. 1. kvartal ændrede på dette. Vi fik 43 nye medlemmer og her i 2. kvartal er 9 nye på vej. Medlemstallet er steget fra 445 fuldtidsmedlemmer i feb. 2016 til 490 pr. 25. maj 2016.

På prøvemedlemssiden er tallet også stigende. Feb. 2016 havde vi 9 prøvemedlemmer. Pr. 25. maj 2016 har vi 31 prøvemedlemmer, som nu står overfor det endelige valg af medlemskab af vores klub.

 

Venne-Match

Invitér en ven - som IKKE spiller golf - med på banen

Tirsdag den 21. JUNI 2016, mødetid senest kl. 16.00

Vi spiller greensome på 18-hulsbanen med gunstart kl. 16.30

Vi spiller de huller vi kan nå og stopper spillet præcist kl. 19.00, hvorefter vi mødes i Hønsehuset til hyggeligt samvær.

Dette er en dag hvor alle er vindere

 

Fisk i søen ved hul 6.

Martin Berthelsen tog en dag til hul 6, hvor han sammen med en kammerat fiskede lidt. De fangede 12 karper. Den største vejede 3 kg. De fleste lå omkring 300 gram.

Disse er nu flyttet over i søen ved hul 7 og 14. Det vil hjælpe på sivene, der allerede er i god vækst.

FiskISøen.jpg

 

Skærbæk Mølle den 21. maj 2016

Ja. Det blev ikke Blommenslyst Golfklub af 2014, der tog pokalen med hjem. Øv. Men min optimisme siger mig, at vi tager den til september, hvor der spilles returmatch. Så husk at tilmelde jer til den 11. september 2016. Vi er pt. bagud på point, men jeg er overbevist om, at vi kan nå det endnu. Jeg ser frem til, at den får vores navn og 2016 indgraveret efter den 11. september.  smiley.jpg

 

Driving Range

Vi mangler desværre stadig 2 personer til at hjælpe med at samle bolde på driving range, som sammen med 2 andre vil hjælpe til i weekenderne. Du skal påregne ca. 3 timer pr. gang. Hvis du skal noget en weekend, så kan der planlægges udenom i samarbejde med de øvrige frivillige.

Interesserede skal henvende sig til Næstformand Arno Pedersen på: ap@kalnet.dk

 

Bagrum - "Slå til nu"

Vi har ledige bagrum. Venligst henvend dig til Kirsten i sekretariatet. Eller kontakt sekretariatet på 65 96 71 20 eller på mail: info@blommenslyst-golf.dk

 

Golfbolde med logo

Golfbolde.jpg

De kan erhverves i sekretariatet. Pris: 20,- kr.

 

Golfbiler

Pris for 10-turs kort:       1500,- kr.

Leje af Golfbil pr. gang:     200,- kr.

Ønsker du et 10-turskort skal du kontakte sekretariatet.
 

Sportslige arrangementer

Juni

September

Oktober

 

Wifi i klubben/Hønsehuset

Koden udleveres i sekretariatet.
 

 

FYNSK ”SUPPORT-El” fra EnergiFyn

Blommenslyst Golfklub af 2014 er tilknyttet EnergiFyns ”FYNSKSUPPORT”

I den netop overståede sæson har vi modtaget ca. 7000,- kr. gennem dette tiltag. Vi kan kun opfordre jer til at blive en del af FynskSupport-EL.

På nedenstående link kan I læse mere om dette.

Link: Energifyn.dk/bliv-supporter

 

Vinaftale med Kjær Sommerfeldt

Køb vin gennem klubben og støt med 5 % af indkøbet. Du får selv 10 %.

Der betales direkte ved bestilling!

Link: Vin ved Kjær Sommerfeldt

 

”Hole in One” - 2016

Ingen endnu smiley.jpg

 

Klubtrøje.

Har du set den nye trøje fra FJ. Den er med syet logo. Og den er billig. Pris: 350,- kr.

Fås også i blå! Og Sort

 

Facebook

Blommenslyst Golfklub har sin egen Facebook side. Gå ind og ”like” siden og bliv en del af den. Der er nu 217 medlemmer. Facebook er siden, hvor vi kan dele vores sjove oplevelser og billeder med hinanden fra golfsporten.
Direkte link til Facebook-siden: https://www.facebook.com/groups/BlommenslystGolfklub/


Blommenslyst Golfklub logo

 

Med venlig hilsen

Henrik Sørensen
Formand
 

"Blommenslyst Golfklub - en del af livet"