09. december 2018 - 23:01



Medlemsnyt den 9. januar 2017 

Dødsfald

Det er blevet gjort bestyrelsen bekendt, at Kirsten Riber og Tage Schmidt er død. Vi tænker på familie og venner. Æret været deres minde.

 

Kære medlemmer

Først vil jeg gerne ønske alle et godt nytår.

2016 har været et år, hvor der er sket rigtig meget. Renovering af vigtige og nødvendige ting på vores bygninger og opdateringer mht. vores administration. Det var også et år, hvor vi blev udfordret mht. driften på maskinparken.

2017 vil forhåbentlig blive et stille år, hvor vi kan nyde banen og hinandens fællesskab.

Nyt i ”Hønsehuset” er, at vi nu har fået tilkoblet muligheden for betaling med Dankort og MobilePay i vores automat til drikkelse. Det håber vi på, vil gøre det lidt nemmere for alle at købe en øl/sodavand efter endt spil på vores 27 huller.

På greenfee er der sket en ændring for gæster med et Flex1 medlemskab. Flex1-gæster skal i fremtiden betale 300,- kr. for spil på vores bane.

Greenfeeprisen for egne Flex1 medlemmer er fortsat 200,- kr. ligesom alle andre gæster der kommer for at spille på 18 huls banen ugens 7 dage.

Prisen på 9-hulsbanen er uændret: 150,- kr.

Vores samarbejde med Skærbæk Mølle Golfklub, Ølgod fortsætter i 2017. Årets 2 turneringsdage om ”Hånepokalen” er allerede planlagt.

Blommenslyst; Lørdag den 20. maj 2017.

Skærbæk Mølle; Lørdag den 16. september 2017.

Afsæt endelig dagene, så vi kan få den POKAL hjem, hvor den hører til

Sidst i januar vil turneringsplanen for 2017 blive offentliggjort på hjemmesiden.

Bestyrelsen mødes første gang den 16. januar 2017 og herefter vil der være fuld gang i sæson 2017.

2017 vil fortsat have foreningsånd og det forpligtende fællesskab som mål.

Dernæst skal:

 

”Hole in One” - 2017

HoleInOne3.jpg

 

Ingen endnu

   

 

 

FYNSK ”SUPPORT-El” fra EnergiFyn

Blommenslyst Golfklub af 2014 er tilknyttet EnergiFyns ”FYNSKSUPPORT”

I 2015 modtog klubben ca. 7000,- kr. gennem dette tiltag.

På nedenstående link kan I læse mere om dette.

Link: FYNSKSUPPORT

 

Generalforsamling 2017

Generalforsamlingen foregår onsdag den 22. marts 2017 kl.: 19:00 på Næsbylund Kro. Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 1. februar 2017.

 

Vinaftale med Kjær Sommerfeldt

Køb vin gennem klubben og støt med 5 % af indkøbet. Du får selv 10 %.

Der betales direkte ved bestilling! Du bestiller på deres netbutik. Vinen afhentes hos Kjær og Sommerfeldt.

Link: Vin ved Kjær Sommerfeldt

 

Facebook

Blommenslyst Golfklub har sin egen Facebook side. Gå ind og ”like” siden og bliv en del af den. Der er nu 250 medlemmer. Facebook er siden, hvor vi kan dele vores sjove oplevelser og billeder med hinanden fra golfsporten.
Direkte link til Facebook-siden: https://www.facebook.com/groups/BlommenslystGolfklub/

 

Spar på varmen

Vi skal bede jer alle om, at lukke døre efter jer.

LukDøren.jpg

 

Blommenslyst Golfklub logo

 

Med venlig hilsen

Henrik Sørensen
Formand
 

"Blommenslyst Golfklub - en del af livet"