24. september 2018 - 19:13



Medlemsnyt den 30 maj 2017 

Dødsfald

Det er blevet gjort bestyrelsen bekendt, at Mona Andersen er død. Vi tænker på familie og venner. Æret været hendes minde.

 

Siden sidst

Så er sæsonen i gang.

Bestyrelsen oplever rigtig mange glade og positive gæster på vores bane. Det er dejligt, at få disse positive reaktioner fra de mange, som kommer og spiller hos os.

Lige nu har personalet rygende travlt. De gode vejrbetingelser medfører desværre også, at græsset gror i en sådan fart, at andre opgaver pt. udsættes.

Personalet arbejder ihærdigt for at fastholde den gode standard på vores 27 huller. Hjælp os alle med at;

  1. lægge tørv på plads igen
  2. rette nedslagsmærker op på greens
  3. vis gensidigt hensyn til hinanden

PS. ”Slå ikke før du er sikker på, at du ikke kan ramme personen foran dig”

 

Puslingegolf

Den 6. maj startede sæsonen for vores Puslige.

Puslinge golf er et hold af glade golfbørn med forældre eller bedsteforældre der mødes hver lørdag fra kl. 10 - 11, og leger golfen ind.

Der varmes op på Driving Range, leges/øves golf på børnenes præmisser og afsluttes med et par huller på 9-hulsbanen. Børnene hygger sig og har masser af skæg og ballade med golfen. Og inden længe slår de længere og mere præcist end deres forældre!

 

KLUB 81

Jeg vil gerne her nu slå fast, at KLUB 81 aftalen er uændret i 2017. Der er blevet spurgt til situationen i Langesø og KLUB 81.

Hertil kan jeg meddele, at der er ingen ændringer for indeværende sæson.

 

”Venne”-Match

Invitér en ven - som IKKE spiller golf - med på banen

Tirsdag den 20. JUNI 2017, mødetid senest kl. 16.00

Vi spiller greensome på 18-hulsbanen med gunstart kl. 16.30

Vi spiller de huller vi kan nå og stopper spillet præcist kl. 19.00, hvorefter vi mødes i Hønsehuset til hyggeligt samvær.

Dette er en dag hvor alle er vindere

(Tilmelding på Golfbox eller gennem sekretariatet)

 

Skt. Hans

Sct. Hans-Match den 23. juni kl. 16.00

Spilles som Texas Scramble over hullerne 1-10.

Grillen tændes, og du griller din egen medbragte mad.

Du skal også selv sørge for dit tilbehør. Drikkevarer skal købes i Hønsehuset. Efter spisning tænder Poul bålet.

Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag/aften

(Tilmelding på Golfbox eller gennem sekretariatet)

 

Rangliste turnering

Så havde vi Jonas Larsen til turnering igen. En tur til Fredericia og i indeværende weekend i Kolding.

Ved hjælp af Jonas´s egne ord kan her fortælles lidt om hans oplevelser

Turneringen i Fredericia var en blandet pose ”bolscher”, idet Jonas fortæller – ”jeg ramte ikke nogle greens før hul 13”. Alligevel kom Jonas ind med henholdsvis 30 og 34 point.

Turneringen i Kolding.

Ifølge Jonas en fantastisk bane. Starten blev lidt op og ned. Jonas kom godt fra start med 2 under par efter de første 3 huller. Men må efterfølgende opleve 2 dobbelt bogeys og en 5 dobbelt. Så som Jonas selv sagde: ”kom jeg ned på jorden igen”. Jonas kom dog alligevel ind med 30 point.

Anden runde går bedre og slutter med 34 point.

 

Hønsehuset og arrangementer

Rigtig mange har booket på nuværende tidspunkt. Husk, at booke hønsehuset til jeres arrangementer. I kan se den aktuelle oversigt på hjemmesiden:
Booking af Hønsehuset 2017

 

“Medlemsbanken”

Medlemsbanken søger frivillige. Der er mange arrangementer i Hønsehuset, hvor der trækkes på de frivillige i medlemsbanken.

Som tiden går forlader nogle medlemsbanken og vi står nu og mangler nogle frivillige, der en gang imellem kan hjælpe med servering, oprydning og afrydning/rengøring i forbindelse med arrangementer i Hønsehuset

Har du lyst til at bidrage med frivilligt arbejde en til to gange pr. sæson, så henvend dig til Henrik Sørensen på henrik.sorensen65@gmail.com

 

Hjemmesiden

Vi søger en med interesse for hjemmesiden. Vedkommende skal samarbejde med Thomas Bendtsen mht. opdatering og opslag. Har du interesse for dette må du meget gerne kontakte undertegnede på:  henrik.sorensen65@gmail.com

 

”Hole in One” - 2017

HoleInOne3.jpg

  27. maj:

Lisbeth Nielsen   

Hul 4  9 huls banen

 

FYNSK ”SUPPORT-El” fra EnergiFyn

Blommenslyst Golfklub af 2014 er tilknyttet EnergiFyns ”FYNSKSUPPORT”

I 2016 modtog klubben ca. 7300,- kr. gennem dette tiltag.

På nedenstående link kan I læse mere om dette.

Link: FYNSKSUPPORT

 

Facebook

Blommenslyst Golfklub har sin egen Facebook side. Gå ind og ”like” siden og bliv en del af den. Der er nu 274 medlemmer. Facebook er siden, hvor vi kan dele vores sjove oplevelser og billeder med hinanden fra golfsporten.
Direkte link til Facebook-siden: https://www.facebook.com/groups/BlommenslystGolfklub/

 

Blommenslyst Golfklub logo

Med venlig hilsen

Henrik Sørensen
Formand

"Blommenslyst Golfklub - en del af livet"