23. september 2018 - 22:20



Medlemsnyt den 6. november 2017 

Ny træner

Vi har indgået træneraftale med Danny Sejer Jørgensen.

Danny har stor trænererfaring med børn, ungdom og senior arbejdet.

Han bor i Esbjerg. Danny har også en aftale med Skærbæk Mølle Golfklub, og vil være tilknyttet vores klub på lørdage og tirsdage sæsonen igennem.

Som led i samarbejdet har bestyrelsen valgt at inddrage Søren Bjerge Thomsen i trænerteamet. Søren skal supplere og bistå Danny med træning. Sørens primære trænergerning vil foregå på onsdage.

Hele den samlede træneropgave er planlagt efter, at eliten, vores seniorgruppe, vores ”arbejdsramte” medlemmer og ungdommen kan booke sig på hold og deltage i sæsonen. Det vil foregå i bl.a. enkeltlektioner, holdtræning, ”golfskoler”.

Danny skal varetage træning af elite, løbende træningslektioner for medlemmer, individuelle lektioner, gruppelektioner og især tage vare på vores begyndere om tirsdagen (inkl. de begyndere der startede i 2017)

Som noget nyt, er der afsat tider til ung-senior (18 – 29 år) så vi på sigt kan få skabt et bedre netværk og kontakt mellem den gruppe af medlemmer.

Gennem vinteren vil der blive udbudt forløb, hvor I vil kunne møde og lære Danny at kende. Følg med på de udmeldinger der kommer gennem Golfbox.

I forhold til tidligere, hvor vi havde Andrew på fuld tid, så er alle øvrige opgaver som Andrew varetog fjernet fra stillingen. Det drejede sig bl.a. om Hønsehuset m.m. De løses fremover på anden vis.

DannySejerJørgensen.jpg
 Danny Sejer Jørgensen

 

BENZIN aftale med OK-Benzin

Blommenslyst Golfklub af 2014 har indgået aftale med OK-Benzin om sponsorstøtte for hver gang der tankes benzin/diesel.

Du kan også lave en mobilaftale.

Vi finder ordningen rigtig god for os, forudsat at I som medlemmer også bliver tilknyttet ordningen.

Det er nemt og ligetil at blive OK-Kunde med sponsorstøtte til Blommenslyst Golfklub af 2014.

Vores mål for 2018 er, at få mindst 100 medlemmer med på ordningen.

På nedenstående link kan du læse mere om ordningen og tilmelde dig.

Det er blot: Gå ind på hjemmesiden og opret dig som sponsor: Bestil OK-Benzinkort

Har du allerede OK-Kort (Nærmeste OK-tank ligge ved lyskrydset i Blommenslyst) kan du uden problemer få dit nuværende kort registreret med sponsorstøtte til Blommenslyst Golfklub af 2014 ved at gøre en af 2 mulige løsninger:

  1. Ring til 78 73 34 50 og få dem til at hjælpe dig.
  2. Log in på ”Min OK”: TRYK HER - Og gør det selv.

 

Regionsgolf

Tilmelding til Regionsgolf 2018 er åben på Golfbox.

Husk at vælge 2018 i kalenderen!

 

Hønsehuset og arrangementer

Husk at booke jeres 2018 arrangementer i Hønsehuset.

Booking af Hønsehuset

 

”Hole in One” - 2017

HoleInOne3.jpg

  7. sept. Bent Nordestgaard Hul 16 18 huls banen
  2. juni Ulla Elmelund
Svendborg Golfklub
Hul 16 18 huls banen
  27. maj:

Lisbeth Nielsen   

Hul 4  9 huls banen

 

“Medlemsbanken”

Medlemsbanken søger frivillige. Der er mange arrangementer i Hønsehuset, hvor der trækkes på de frivillige i medlemsbanken.

Som tiden går forlader nogle medlemsbanken og vi står nu og mangler frivillige, der kan hjælpe med servering, oprydning og afrydning/rengøring efter endt arrangementer.

Har du lyst til at bidrage med frivilligt arbejde en til to gange pr. sæson, så henvend dig til Henrik Sørensen på henrik.sorensen65@gmail.com

 

FYNSK ”SUPPORT-El” fra EnergiFyn

Blommenslyst Golfklub af 2014 er tilknyttet EnergiFyns ”FynskSupportEl”
I 2016 modtog klubben ca. 7300,- kr. gennem dette tiltag.
På nedenstående link kan I læse mere om dette.

Link: FynskSupportEl

 

Facebook

Blommenslyst Golfklub har sin egen Facebook side. Gå ind og ”like” siden og bliv en del af den. Der er nu 291 medlemmer. Facebook er siden, hvor vi kan dele vores sjove oplevelser og billeder med hinanden fra golfsporten.
Direkte link til Facebook-siden: https://www.facebook.com/groups/BlommenslystGolfklub/

 

Blommenslyst Golfklub logo

Med venlig hilsen

Henrik Sørensen
Formand

"Blommenslyst Golfklub - en del af livet"