Nyt fra Blommenslyst Golfklub |
Kære medlemmer
Opdatering på generalforsamling
Som I alle ved, holder vi generalforsamling den 16. november kl. 19 i Hønsehuset.
Efter de nyeste restriktioner er det stadig muligt at gennemføre generalforsamlingen. Vi skal bare alle sammen sidde ned. Derfor gennemfører vi generalforsamlingen, hvor der jo kun er valg til bestyrelse på dagsordenen. Da vi modtager tilskud fra Odense Kommune, er det os desuden pålagt, at få gennemført generalforsamlingen senest 1. december.
Vi opfordrer til, at man kun dukker op til mødet, hvis man ønsker at deltage i bestyrelsesarbejdet og dermed stille op som kandidat til bestyrelsen. Bestyrelsesmedlemmerne, der er på valg, ønsker alle genvalg, så vi mangler ikke kandidater i denne omgang.
Næste års generalforsamling er jo rundt om hjørnet – i marts 2021 -, så der bliver fin mulighed for at afholde en normal generalforsamling med forslag, afstemning og øl og vand i pausen til den tid – præcis som vi plejer. Håber vi :-)
Husk, at tilmelde dig, hvis du gerne vil deltage den 16. november. Det foregår på GolfBox under turneringer.
På bestyrelsens vegne
Per Sehested-Blad
Formand |