Nyt fra Blommenslyst Golfklub |
Kære medlemmer
En noget anderledes Generalforsamling
P.g.a Corona var det en meget forsinket generalforsamling der blev afholdt den 16. november.
Rent praktisk skulle vi afholde valg til bestyrelsen, så vi kunne leve op til vores forpligtelser overfor Odense Kommune. Inden længe skal vi til generalforsamling igen. Sæt allerede nu kryds i kalenderen 24. marts 2021, hvor vi håber, at kunne afvikle en helt almindelig ordinær generalforsamling.
Måtter skal benyttes på begge baner
Det er meget vigtigt for banerne, at alle benytter måtter, når de spiller. Ikke bare for vinterstanden men i allerhøjeste grad for hvordan banerne ser ud, når foråret kommer.
Der er desværre stadig mange, der glemmer at bruge måtterne. Hvis dette fortsætter, bliver vi nødt til at lukke banerne i vintersæsonen. Det vil vi meget gerne undgå, for vi vil jo spille golf det meste af året. Der skal spilles fra måtter overalt på banen, undtaget teesteder, greens og bunkers. Måtter kan lånes i forhallen, og lægges tilbage efter brug.
Det opfordres til at alle medlemmer minder hinanden om det, når I er på vej ud på en runde.
Overtrædelse af denne midlertidige regel kan medføre sanktioner i form af bortvisning.
Årets Golfer 2019
Som Årets Golfer 2019 har bestyrelsen valgt en person som i årets løb har gjort sig positiv bemærket ved altid at være i godt humør og som hilser på alle. Han er en person som udfører et stort stykke arbejde på banen, i og omkring klubhuset, og han er en som alle i klubben sætter stor pris på.
Fra bestyrelsen skal lyde et stort tillykke med titlen Året Golfer 2019 til Kaj Lysemose Hansen.
G6 – Det nye samarbejde med fynske klubber
Det nye G6-kort for 2021 vil være klar til salg omkring 1. december i sekretariatet. Prisen er kr. 1.000 og antal spillerunder pr. bane begrænset til 10. Kortet vil dermed give adgang til de andre fem klubber i samarbejdet: Barløseborg Golfklub, H. C. Andersen Golfklub, Midtfyns Golfklub, Odense Eventyr Golf og Golfklubben Lillebælt.
E20 – Samarbejde langs motorvejen
Husk at du som medlem i Blommenslyst Golfklub har mulighed for at deltage i Klub E20, hvor du for 695,- kr. om året kan spille på Golfklubben Lillebælt, Vejen Golfklub, Fredericia Golfklub samt Kaj Lykke Golfklub. Melder du dig ind i det nye år inden 1. maj, kan du nøjes med en Early Bird pris på kun 595,- kr. og efter 1. maj 695 kr.
Vinterlukketider
Det bliver hurtigt mørkt i øjeblikket og vintersæsonen gør, at faciliteter såsom foyer, bagrum og Hønsehus aflåses kl 18. Heldigvis begynder dagene at blive længere allerede om en god måneds tid.
Skal bagen pakkes væk for vinteren?
Sekretariatet oplyser, at der i øjeblikket er enkelte bagskabe ledige. Det drejer sig om trådskabe, og det er kun øverste skabe. Dvs at man skal være klar over, at bagen skal løftes op i skabet.
Til gengæld er prisen kun 400,- om året.
Er du interesseret, så tag en snak med Sekretariatet og hør hvilke skabe det drejer sig om.
Er du interesseret i et af de andre skabe, kan du blive skrevet op på en venteliste. Så bliver du kontaktet, når der opstår ledige skabe.
På bestyrelsens vegne
Per Sehested-Blad
Formand
|