Nyt fra Blommenslyst Golfklub |
Kære medlemmer
Ros fra greenkeeperne
Folk er gode til at bruge måtterne. Husk at det er for banens bedste, at der i øjeblikket skal bruges måtter på begge baner.
Bestil tid inden du går ud
Selvom du er medlem i klubben, skal det en rigtig god idé at bestille tid i GolfBox. Vi skal lave statistikker til DGU og planlægge pleje af banen, og derfor er det en fordel, at vi alle sammen husker at bestille tid, når man går ud på banerne.
Vaskeplads
Når du gør dit udstyr rent efter en runde, så pas på med at feje sand og grus ned i risten ved vaskepladsen, Brug kosten og fej det ud på stien, så det ikke stopper afløbet.
G6 – Det nye samarbejde med fynske klubber
Det nye G6-kort for 2021 er nu til salg i sekretariatet. Prisen er kr. 1.000 og antal spillerunder pr. bane begrænset til 10. Kortet vil dermed give adgang til de andre fem klubber i samarbejdet: Barløseborg Golfklub, H. C. Andersen Golfklub, Midtfyns Golfklub, Odense Eventyr Golf og Golfklubben Lillebælt.
E20 – Samarbejde langs motorvejen
Husk at du som medlem i Blommenslyst Golfklub har mulighed for at deltage i Klub E20, hvor du for 695,- kr. om året kan spille på Golfklubben Lillebælt, Vejen Golfklub, Fredericia Golfklub samt Kaj Lykke Golfklub. Melder du dig ind i det nye år inden 1. maj, kan du nøjes med en Early Bird pris på kun 595,- kr. og efter 1. maj 695 kr.
Rigtig glædelig jul til alle klubbens medlemmer
På bestyrelsens vegne
Per Sehested-Blad
Formand
|