Websitet anvender cookies. Læs mere... 
Blommenslyst Golfklub af 2014
Vis siden i mobilvisning
 
 
Aktuelt
Aktuelt

Status på 9-hulsbanen og 18-hulsbanen

18 - hulsbanen: 

18-hulsbanen er åben for medlemmer og gæstespillere med gyldigt DGU kort og handicap på max. 53. Alle skal booke starttid på GolfBox og der be ...læs mere

Nyt fra Blommenslyst Golfklub juli 2021 

 

Kære medlemmer

Sommerbane.jpg

 

Sommeren er for alvor over os, og der er tryk på vores baner. Det er dejligt at se, at vi har så mange gæster, da det er en væsentlig del af klubbens indtægt. Greenkeeperne sørger for at banen ses fra sin bedste side og vi håber, at I får nogle dejlige runder i Blommenslyst Golfklub eller ude på de danske golfbaner denne sommer.
Tak til Vivian Glasdam Sørensen for lån af billedet.

 

 

Veloverstået Generalforsamling den 16. juni  Paragraf.jpg
Det er jo ikke nemt i corona-tider, men det lykkedes os endelig, at få afviklet vores generalforsamling. I år var det på Vissenbjerg Storkro og der dukkede mange medlemmer op. Med tilstedeværelse og fuldmagter nåede vi op på 56 stemmeberettigede.
Der var valg til bestyrelsen, hvor tre ud af fire modtog genvalg. Valgt til bestyrelsen blev Arno Pedersen. Som suppleant blev Eva Rehr valgt.

På generalforsamling blev der snakket om vores træningsfaciliteter, på baggrund af et forslag fra Kenneth Kehman. Bestyrelsen lovede at kigge på muligheder for at forbedre og optimere områderne, men med det forbehold, at vi lige nu har andre områder, der rent økonomisk skal prioriteres.

Referatet fra generalforsamlingen kan ses som opslag i klubben og på vores hjemmeside.

Bestyrelsen vil gerne benytte denne mulighed til at takke de frivillige for det store arbejde, der er blevet udført i 2020. Der er blevet lavet fine forbedringer over alt på vores områder, og vi kan ikke takke nok for denne indsats. Det er uanset, om det er en enkelt formiddag, hvor man hjælper med boldopsamling eller om det er at man hjælper med at få rejst den overdækkede terrasse ved Hønsehuset. Alle opgaver – store som små – er med til at vi har en skøn og besøgt golfklub.

Af de mest synlige forbedringer, vi har fået i år, kan nævnes:
Hegn ved Driving Range, overdækket terrasse og drænarbejde på banen. I den nærmeste tid påtænkes bl.a.at i gangsætte: Nyt plateau til boldvaskeren, ekstra udslagssteder ved Driving Range, færdiggørelse af gårdsplads, glasparti op ved den nye terrasse og maling af træværk ved Driving Range og Hønsehus. Sidstnævnte opgaver vil der blive sendt yderligere besked ud om, da man skal tilmelde sig opgaven.

 


 

Årets Golfer Flemming_terp_AAG2020.png
Traditionen tro bliver der hvert år udnævnt Årets Golfer. I 2020 er valget faldet på et medlem, der har gjort en stor og ihærdig indsats for at skaffe flere medlemmer til klubben. En indsats, der har båret frugt, og som derfor blev gentaget i 2021. Det er en fornøjelse at uddele titlen som Årets Golfer 2020 til: Flemming terp.

 

 

 

 

Åben Parmatch

Kunne I tænke jer at spille med i en parmatch dukker muligheden op i slutningen af juli. Hold øje med Golfbox, hvor der bliver mulighed for tilmelding.

 

 

Teebox
Der er langt om længe kommet byggetilladelse til vores kommende Teebox. Så nu er vi klar til, når Teebox er klar i 2022.

 

 

Danny.pngMere Danny - Mere træning

Klubben har lavet en ekstra aftale med Danny, så han i denne sommer også tilbyder træning nogle dage i juli måned. Planen er lige nu, at Danny er i klubben den 5., 8. og 26. juli samt den 9. august. I Golfbox kan du se, hvilke tider der er ledige og booke en tid. Er du prøvemedlem kan du kigge på opslagstavlen ved sekretariatet, og se hvilke tider der er undervisning for prøvemedlemmer. Husk at skrive dig på listen, hvis du kommer til undervisning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rigtig god sommer til alle medlemmer

 

På bestyrelsens vegne

 

Per Sehested-Blad

Formand

 

 
Blommenslyst Golfklub   -   Vejruplundvej 20   -   5491 BlommenslystTelefon: 65 96 71 20       E-mail: info@blommenslyst-golf.dk   Kontakt Webmaster   Administration   Golfbox   Søg  Sitemap
Webdesign: aeconsultPowered by Archturus CMS